|
På baggrund af en historisk analyse af verdensborgerbegrebet fra antikken til i dag, skitseres grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder og folkelige forankring, men uden at overtage fortidens idealer uændret. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.
|